




Kipp Keller er en spiller, som i den grad har fået opmærksomhed i denne weekend.
Han spiller til daglig for Austin FC i MLS, og i weekenden leverede han en kolossal forsvarsfejl, da de tørnede sammen med St. Louis City.
Ved stillingen 2-1 modtog backen nemlig bolden og valgte at tage den med sig op ad banen.
Keller fik dog kolde fødder, og efter et par driblinger valgte han at spille bolden baglæns i banen, men det var kort sagt en mindre hjerneblødning.
Keller sendte nemlig bolden lige i fødderne på St. Louis Citys Jared Stroud, som kunne vende rundt i feltet og banke kuglen ind i netmaskerne til 2-2.
På klippet, som kan ses nedenfor, ser det endda ud til, at Keller i starten faktisk ikke opfangede, at han havde spillet en modspiller fri.
Det vides ikke, om Keller bare havde glemt, at Stroud var en modspiller, fordi før denne sæson spillede angriberen nemlig for Austin FC. Det ser desuden ud til, at Stroud også kalder på bolden.
Det viste sig også at blive en dyr fejl for Keller, da Austin FC endte med at tabe MLS-opgøret med 2-3 til St. Louis City.
— St Louis CITY SC (@stlCITYsc) February 26, 2023


Major League Soccer


































