De er glade i B.93.
Københavns Kommune har nemlig afsat 4,5 millioner kroner til at undersøge og planlægge en opgradering af Østerbro Stadion, som er klubbens hjemmebane.
Østerbro Stadion, som lige nu er i gang med at få anlagt et nyt græstæppe, mangler fortsat stadionlys, tilskuersæder med ryglæn og en opgradering af toiletforhold, og det skal der altså nu lægges en plan for.
Og det er de bestemt ikke kede af hos B.93.
- Det er en kæmpesejr.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er ikke nogen, der bevilliger 4,5 millioner til papirarbejde uden, der også er plan om, at der også skal investeres efterfølgende, siger administrerende direktør Christian Engell til Bold.
B.93's kvinde- og herrehold spiller lige nu deres hjemmekampe i henholdsvis Vanløse og Sundby Idrætspark, men Østerbro-klubben har hele tiden håbet på, at de kunne vende tilbage til deres vante hjemmebane så hurtigt som muligt.
Det står nu klart, at Østerbro Stadion ikke kommer til at opfylde alle Divisionsforeningens krav i 2025, men alligevel er håbet, at man vender tilbage til efteråret.
B.93 kommer nemlig til at søge en dispensation.
- Stadion bliver ikke til sommer, men fordi der lægger en plan og budget for, at det bliver klar i 2026, så kan man søge dispensation.
- Og jeg har en klar forventning om, at vi kan få dispensation til efteråret, når den nye bane med varme i er klar, lyder det fra Engell, som samtidig udtrykker glæde for kommunens engagement i projektet.
- Københavns Kommune vil selv tage fat i DBU og fremlægge planerne, og det fortæller om seriøsiteten og viljen i projektet.
- Det viser, at der er stor villighed fra kommunen om at skubbe det i gang og få det i mål, fortæller han.
Det forventes, at den nye bane på Østerbro Stadion bliver klar mellem august og oktober.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
B.93
Betinia Liga


































