2026-05-03 13:41:43

Sander retur til FCK: Vi er på tre gode målmænd

Theo Sanders lejeophold i OB har ikke været helt som ønsket, og han vender tilbage til FCK. Sportsdirektør i OB, Troels Bech, udtaler til Bold, at de nu står tilbage med tre stærke målmænd frem mod næste sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

OB

2 - 3

SIF

For nylig meldte OB ud, at de efter sæsonen ville tage afsked med seks spillere.

En af dem er keeper Theo Sander, som vender retur til FC København efter at have været lejet ud til fynboerne i hele sæsonen.

Den talentfulde målmand skiftede til OB, da de i sommer så sig nødsaget til at reagere på VIljar Myhra, der var sygemeldt.

Det efterlod senere hen konkurrencen og bredden på målmandspositionen tilfredsstillende, da Viljar Myhra vendte tilbage og overtog pladsen i målet, fortæller sportsdirektør, Troels Bech til Bold.

- Vi synes, vi har været godt besat på målmandsposten. Da Vilja var sygemeldt fra april sidste år, måtte vi jo kigge på, at vi i Superligaen havde Martin Hansen, men derudover kun Marcus Eskildsen, som er en dygtig målmand, men en ungdoms- og U19-målmand. Så der syntes vi, at vi havde brug for at kunne gardere os, og derfor kom Theo ind og tog os førstepladsen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sander retur til FCK: Vi er på tre gode målmænd
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Men da Vilja var klar, tog han den tilbage, og det var udtryk for, at kvaliteten med Theo overhalede Martin, og Vilja igen overhalede Theo, og det er jo et godt scenarie for OB, at vi endte med at have så stærk konkurrence, siger Troels Bech.

Theo Sander fik fem kampe i træk begyndende fra august måned.

Sidenhen er det altså Viljar Myhra, som har vogtet buret, mens Theo Sander har kunnet se til fra bænken.

- Og det er selvfølgelig en ærgerlig situation for Theo, at det, som vi alle sammen håbede, var meget spiltid, det blev til mindre, men det havde jo den positive side for os, at vi havde en målmand, der præsterede, så godt som, han gør.

Tilbage står OB med Viljar Myhra, Marcus Eskildsen og Martin Hansen.

Sidstnævnte har tidligere udtalt, at denne sommer kunne pege i retning af et exit i OB, men Troels Bech gør det klart, at muligheden er der for at kæmpe sig tilbage for Martin Hansen.

- Altså den har jo stået hele tiden. Det var ikke sådan, at han ikke har været inviteret ind i kampen, men det har været en skarp målmandskonkurrence. Med Theos afgang er vi på tre gode målmænd. Martin, Marcus og Vilja, og det er vi meget tilfredse med, afslutter Troels Bech.

Der resterer tre kampe af denne sæsons 3F Superliga. OB har dog fortsat muligheden for at skulle spille en playoff-kamp, hvis de indhenter FC København på syvendepladsen.

OB kan dog også ende med at spille playoff-kampen, hvis FCK vinder pokalturneringen.

Podcast Cover

Birk klar til comeback

Hattrick | Afsnit 73

Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?

Læs mere
-16:27

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 30. runde

FT

OB

2 - 3

SIF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce