2023-07-09 07:30:00

Er skiftet fra Esbjerg til B.93: Jeg vil tilbage i Superligaen

Daniel Thøgersen glæder sig til at tørne ud for B.93 i NordicBet Ligaen, men backen har ambitioner om at spille i den bedste danske række og komme til udlandet, siger han til bold.dk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

8 - 2

B93

Daniel Thøgersen har tidligere været en del af AGF, og han fik fire Superliga-kampe i sæsonen 2018/2019. 

23-årige Thøgersen har skrevet en etårig kontrakt med Østerbro-klubben.

Backen siger til bold.dk, at han vil gerne tilbage på højeste niveau i Danmark. Han drømmer også om at komme til udlandet. 

- Jeg vil gerne spille på højest muligt niveau. B.93 rykkede op, og jeg kommer igen til at spille i 1. division. Jeg har selvfølgelig ambitioner om at tage steppet videre også. 

- På en korte bane vil jeg gerne spille i Superligaen igen, og jeg håber, at jeg kan bevise mit værd i 1. division. Det kan gå hurtigt i fodbold, men nu fokuserer jeg på B.93. Jeg har et personligt mål om at spille i Superligaen, og jeg vil gerne til udlandet, siger Daniel Thøgersen til bold.dk. 

Kommer til at stå lavere
I forhold til den kommende sæson tror han, at B.93 må indstille sig på at være mere defensivt orienteret end i 2. division. 

- Det er altid lidt anderledes, når man er oprykker, hvor der ikke altid er de største forventninger. Det handler om, at man synes, at det er fedt at være tilbage. Der er selvfølgelig rigtig gode hold i 1. division, og det bliver absolut ikke nemt. 

- Jeg tænker, at det handler om at tage en kamp ad gangen. Det bliver måske ikke så boldbesiddende som i 2. division, men så må man stille sig lidt lavere.

Med skiftet til B.93 bliver Thøgersen holdkammerat med den tidligere Superliga-spiller Nicolaj Thomsen, og Thøgersen har fået et godt indtryk af ham.

- Jeg synes bare, at det er fedt, at B.93 har opsnappet ham. Det er jo et stort navn. Jeg har været på en del hold, og det er ikke første gang, at jeg skifter klub. Jeg har før spillet med store spillere. Det er fedt at have ham på holdet, og B.93 har nogle spillere, der har prøvet noget, siger Daniel Thøgersen til bold.dk. 

B.93 skal i duel mod AaB lørdag 22. juli på Østerbro Stadion. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

8 - 2

B93

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce