2024-06-06 19:31:44

Efter Lyngby-exit: Hoseth tilbage i job

Magne Hoseth er tilbage i job, efter han 1. marts blev fyret i Lyngby efter bare 50 dage og to kampe som cheftræner i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 13. runde

FT

B36

1 - 1

TOF

Norske Magne Hoseth skal igen være cheftræner på Færøerne.

I januar blev succestræneren fra Klaksvik hentet til Superligaen, hvor han skulle stå i spidsen for Lyngby, efter succestræneren Freyr Alexandersson var rejst til belgisk fodbold.

Samarbejdet mellem Hoseth og Lyngby blev dog aldrig en kærlighedshistorie, og faktisk endte det som et sandt mareridt for den norske træner.

Den 1. marts blev han så fyret efter bare 50 dage i spidsen for de kongeblå, mens han bare nåede at være på siden i to Superliga-kampe.

De efterfølgende dage udspillede sig et sandt mudderkast mellem parterne, hvor Magne Hoseth blev beskyldt for at være introvert.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betrideildin -Efter Lyngby-exit: Hoseth tilbage i job
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

I sidste ende viste beslutningen af Lyngby sig for at være den rigtige, da de reddede livet i Superligaen, og nu kan det vise sig, at det heller ikke var så skidt igen for norske Hoseth.

Torsdag aften er han nemlig blevet præsenteret i B.36 Tórshavn, hvor han erstatter Dan Brimsvik, som stoppede tidligere samme dag efter gensidig aftale med klubben.

De 11-dobbelte færøske mestre har fået en skidt start på sæsonen med bare 16 point i 12 kampe, hvilket rækker til en femteplads.

Nu skal 43-årige Magne Hoseth så forsøge at få dem tilbage mod toppen i den bedste færøske række, og det skal blandt andet ske med de tre danskere i klubben Anton Søjberg, Zean Dalügge og Marius Lindh.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Betrideildin - 13. runde

FT

B36

1 - 1

TOF

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce