Marcus Rashford har imponeret for FC Barcelona i denne sæson.
Englænderen har leveret otte mål og ni assists i 30 La Liga-kampe og været medvirkende til, at FC Barcelona for anden sæson i træk kunne fejre mesterskabet.
Han scorede blandt andet i 2-0-sejren over Real Madrid på et flot frispark.
Rashford er dog kun i Barca på lånt tid, da han er lejet i Manchester United, og der er ikke faldet en permanent aftale på plads.
Tirsdag blev cheftræner Hansi Flick spurgt om Rashfords situation, men han valgte ikke at gå videre ind i de mulige forhandlinger.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når sæsonen er slut, analyserer vi det hele. Så må vi se, hvad der sker. Marcus har givet os meget. Han har gode tal. Det er jeg taknemmelig for, udtaler Hansi Flick ifølge Goal.
Rashford har tidligere selv udtalt, at han meget gerne vil blive i Barcelona. Det er dog ikke kun op til ham.
I alt har 28-årige Marcus Rashford scoret 14 mål og leveret 14 assists i 47 kampe for FC Barcelona.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Barcelona
La Liga



































