Torsdag aften blev Sadio Mané officielt dømt ude af VM.
Det senegalesiske landshold og Bayern München offentliggjorde begge nyheden, der kom efter en periode, hvor det var uklart, om angriberen ville blive klar til slutrunden eller ej.
Bayern München oplyste desuden, at Mané torsdag aften gennemgik en succesfuld operation i sit knæ, og at han starter sin genoptræning i de kommende dage.
Det forlyder dog, at der venter en lang, sej genoptræning for 30-årige Mané.
Artiklen fortsætter efter billedet

I hvert fald erfarer den tyske avis Bild, at senegaleseren først ventes tilbage i fuld flor om tre måneder.
Avisen skriver således, at Mané er tvivlsom til det første af de to Champions League-opgør mod PSG, der venter i det nye år i midten af februar.
Desuden står han til at glippe flere Bundesliga-kampe - heriblandt opgør mod RB Leipzig og Eintracht Frankfurt.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga























