FC Bayern Münchens fans var tydelige lørdag aften.
De ønsker ikke, at Jerome Boateng vender tilbage til klubben.
Tyskeren, der tidligere har spillet for storklubben, har lagt støvlerne på hylden, og nu ønsker han at blive træner.
Her har Bayern-træner, Vincent Kompany, tilbudt Boateng, at han kan få et praktikophold i Bayern, mens han er i gang med at optage sin A-licens.
Det fortalte Jerome Boateng til Bild tidligere på ugen.
Men det er altså ikke faldet i god jord hos Bayern-fansene, at han muligvis får lov til at vende tilbage til klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jerome Boateng er nemlig blevet fundet skyldig i forsætlig simpel legemsbeskadigelse mod sin ekskæreste tilbage i 2024 ved retten i München.
Lørdag aften havde fansene mulighed for at give deres mening til kende under kampen mod Dortmund.
Her blev flere bannere holdt op med teksten:
'Hvem end, der giver plads til en gerningsmand, deler hans skyld.'
'Ingen plads til gerningsmænd - pis af Boateng'.
Det viser billeder, som Sportschau har bragt.
En talsperson fra Bayern München har udtalt, at de ikke ser noget problem i, at Jerome Boateng er til stede for at observere træningen.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga



































