Der er stemning af deadline-dag i Bayern München.
Mens de fleste af klubbens spillere træner sammen, arbejder Sacha Boey for sig selv.
Den 25-årige franskmand er blevet sendt på individuel træning i de sidste dage af transfervinduet, mens Bayern forsøger at finde en ny klub til ham.
Det bekræfter klubbens sportsdirektør Christoph Freund, som forklarer, at beslutningen er truffet i fællesskab med træner Vincent Kompany og Boey.
- Sacha er fit, men vi har besluttet, at han træner individuelt de sidste en til to dage før transfervinduets lukning, fordi der lige nu er nogle samtaler, siger Christoph Freund ifølge BILD.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det handler altså ikke om en skade.
Tværtimod skal solotræningen blandt andet sikre, at Boey ikke bliver skadet, mens Bayern forsøger at få et salg på plads.
Sacha Boey har været ramt af en række tilbagevendende muskelskader, knæproblemer og sygdomme, siden han kom til FC Bayern München.
Bayern hentede backen i Galatasaray i januar 2024 for over 224 millioner danske kroner, men franskmanden har haft svært ved at slå igennem i den tyske storklub. I 38 officielle kampe for Bayern har han blot scoret én gang og leveret fem assists.
I sommer har Bayern arbejdet på at komme af med ham.
Boey var senest udlejet til Galatasaray, men den tyrkiske klub endte ikke med at hente ham permanent. Nu forsøger Bayern igen at finde en køber, og ifølge BILD har Fulham vist interesse. Der har også været dialog med andre klubber, men indtil videre er der ikke kommet en løsning på plads.
Bayern har samtidig fjernet Boey fra klubbens officielle trupoversigt, og han var heller ikke med på det seneste holdfoto.
Det hele peger derfor i retning af, at Bayern vil videre uden Sacha Boey.
Spørgsmålet er blot, om det lykkes, inden transfervinduet lukker.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga


























