Toni Kroos har ikke været bleg for at dele sine fodboldholdninger efter sit karrierestop i sommeren 2024.
Den tidligere midtbanestjerne deltog for nylig i podcasten Einfach mal Luppen, hvor han understregede Bayern Münchens massive dominans i Bundesligaen.
Ifølge Kroos er der ingen klubber, der kan true den tyske storklub i indeværende sæson.
– Jeg tror, Bayern bliver mestre i denne sæson – i marts eller senest april. Jeg ved, at man som spiller ikke altid kan lide at høre det, men sådan er det bare. I år er det helt tydeligt. De er alt for langt foran de andre, siger Kroos.
– Leverkusen er i gang med en form for genopbygning. Dortmund og Leipzig kan ikke være med i det lange løb. Ingen af konkurrenterne er stabile nok til for alvor at true dem i tabellen. Bayern bliver ikke presset i ligaen før de afgørende Champions League-kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den pensionerede fodboldspiller har også en klar idé om, hvordan Bayern bør gribe sæsonen an, hvis de vil matche de største modstandere i Europa.
– De skal udnytte de store kampe i gruppespillet bedst muligt, for de kampe vender ikke tilbage før kvartfinalerne. De får ikke den slags modstand i Bundesligaen i weekenderne. Når de store modstandere, der virkelig kan udfordre dem, dukker op – så må vi se, hvordan det går, lyder det fra Kroos.
Toni Kroos nåede 173 kampe i Bundesligaen – 130 for Bayern München og 43 for Bayer Leverkusen – inden han skiftede til Real Madrid.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga




































