Inter vendte lørdag 0-2 til 3-2, da Napoli kom på besøg.
Mål af Lautaro Martínez og Marcus Thuram fuldendte comebacket.
Inter-træner Cristian Chivu var efter sejren glad for holdets arbejde og den måde, de viste karakter på.
- Det var en fantastisk kamp at se, underholdende og en fantastisk reklame for italiensk fodbold, siger han ifølge Football Italia.
Efter Marcus Thurams 2-2-scoring blev kampen ifølge Chivu en intens affære, hvor begge hold jagtede sejren.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ved 2-2 gik begge hold efter sejren. Jeg så chancer i begge ender, og til sidst er det os, der kan juble, fordi vi formåede at gøre det til 3-2. Vi skal rose Napoli, for de er et stærkt hold, der er godt trænet og har spillere, der kan afgøre kampe.
Rasmus Højlund scorede til 2-0 for Napoli, da han efter 53 minutter sendte bolden i kassen.
Inter har fået en perfekt start på den nye sæson i Serie A med ni point efter tre kampe.
Omvendt har Napoli fået en mere lunken start på sæsonen med blot tre point.
Se stillingen i Serie A her.

Inter
SSC Napoli
Serie A




























