Det kører mildest talt ikke for oprykkerne Beerschot i den belgiske Jupiler Pro League.
For de har blot hentet syv point på 15 kampe, hvilket giver en klar sidsteplads i tabellen. Søndag kom det 10. nederlag i sæsonen, da de tabte med 0-3 til MV Mechelen.
Og her havde cheftræner i Beerschot, Dirk Kuyt, en noget unormal kritik af hjemmeholdet.
- Det var meget varmt i omklædningsrummet, vi kunne ikke bruge toiletterne, og vores analytikeres tv virkede ikke.
- Måske gjorde de det med vilje, udtaler Dirk Kuyt ifølge VI International.
Hjemmeholdet har dog fået kritikken forelagt, og de afviser at have gjort det med vilje.
- Der var adskillige tekniske problemer. Vi ønsker at modtage hver klub med respekt og gæstfrihed, og derfor har vi også undskyldt.
44-årige Dirk Kuyt har været ansat som cheftræner i Beerschot siden 28. december 2023. Det er sidenhen blevet til 30 kampe i spidsen for klubben.

Jupiler Pro League
Beerschot


































