Nedrykning, oprykning, fire mesterskaber samt gruppespil i både Conference League, Europa League og Champions League.
Brede Moe har siden 2014 været med på Bodø/Glimts vilde rejse, men 2025-sæsonen blev den sidste for den norske midtstopper.
Beslutningen om at stoppe karriere begrunder han med følgende ord:
- Det føles vældigt mærkeligt. Det er jo noget, du ved, der kommer før eller senere, men jeg må indrømme, at det selvfølgelig var en vanskelig beslutning at træffe, fordi jeg har været i denne boble så længe, at jeg næsten ikke kender noget andet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var lidt hårdt at erkende, at nu er det på tide at sætte punktum. Samtidig føles det på en måde også helt rigtigt, siger Brede Moe til klubbens hjemmeside.
Brede Moe står noteret for 282 kampe og 13 mål for Bodø/Glimt, men har på det seneste kæmpet med en del skadesproblemer.
I 2022 var Brede Moe udtaget til Norges landshold uden at få debut.

Bodø/Glimt
Norge Eliteserien





























