2026-02-24 10:58:19

Hauge sprudler: Meget har foregået bag lukkede døre

Cheftræner i Bodø/Glimt Kjetil Knutsen fortæller, at det har været kamp at få Jens Petter Hauge tilbage i topform, men Knutsen var aldrig i tvivl om, at det ville lykkedes. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden 1/16-finale

FT

INT

1 - 2

BOD

Tirsdag aften kan Bodø/Glimt spille sig videre i Champions League. 

Nordmændene spiller returopgøret mod Inter i Milano og er rejst til Italien med en 3-1-sejr i bagagen. 

Jens Petter Hauge har spillet en stor rolle i Bodø/Glimts Champions League-kampagne denne sæson med fem scoringer og fire oplæg i 11 kampe. 

Den 26-årige kantspiller vendte i 2024 hjem til den norske klub efter ophold i blandt andet AC Milan og Eintracht Frankurt, hvor succesen udeblev. 

Cheftræner Kjetil Knutsen fortæller forud for tirsdagens møde med Inter, at han aldrig var i tvivl om, at Jens Petter Hauge ville genfinde sit niveau, da han vendte hjem.

- Jeg har aldrig tvivlet på, at vi ville få Jens tilbage i form, hvis han kom tilbage i trygge rammer, men det har været en lidt hård kamp. Det har ikke kun været klap og kram. Der har foregået meget bag lukkede døre, siger Knutsen til TV 2 Sport Norge. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Hauge sprudler: Meget har foregået bag lukkede døre
Foto: Thomas Andersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Det har ikke været gnidningsfrit siden Hauges tilbagevenden til Bodø/Glimt fortæller Knutsen. 

Cheftræneren har haft mange samtaler med Jens Petter Hauge, og det har vist sig at bære frugt. 

- Meget om det fysiske og om, at man skal kunne tåle at stå igennem hård træning over tid, selvom det gør lidt ondt. Jens skal få lov til at være sig selv, men han skal også bidrage for sin egen skyld og have fokus på udvikling.

- Den gamle Jens, ham skider vi på. Men færdighederne har han altid haft, så det har handlet om at skabe en ny karriere for ham, slutter Kjetil Knutsen.

Tirsdagens opgør på San Siro fløjtes op klokken 21.00. 

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - anden 1/16-finale

FT

INT

1 - 2

BOD

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce