Så blev det bekræftet fra den tyske storklub.
Mike Tullberg forlader Dortmund.
Det har klubben netop bekræftet i en pressemeddelelse, at man har accepteret trænerens anmodning om at forlade klubben til fordel for en ny klub.
Det fremgår, at klubben har modtaget en bydelig transfersum for Tullberg, som tager afsked med U23-holdet efter kampen mod Borussia Mönchengladbach II.
- Borussia Dortmund har ikke kun formet mig som fodboldtræner, men også som person, og har spillet en stor rolle i min personlige udvikling de seneste seks år. Jeg har kunnet fejre store succeser med ungdomsholdet i BVB, spille mine første Bundesliga-kampe som seniortræner og endda spille i en Champions League-kamp – alt sammen noget, jeg kun drømte om for seks år siden, fortæller Tullberg til Dortmunds hjemmeside.
- Min oprigtige tak for tilliden går især til Lars Ricken, som har åbnet mange døre for mig og nu også givet mig muligheden for at tage imod tilbuddet.
BVB meddeler, at navnet på danskerens nye arbejdsgiver vil blive offentliggjort i de kommende dage.
Daniel Rios, som har ageret assistent for Tullberg, overtager trænerposten for U23-holdet efter lørdagens kamp.
De forventer at præsentere en ny cheftræner tirsdag klokken 13:00 på MCH Arena.
Læs mere her.


Dortmund II
Regionalliga




































