2025-08-25 13:53:26

BVB-boss nedtoner Bellingham-batalje: Godt forhold til forældrene

Dortmund-direktør Lars Ricken forsøger at nedtone en batalje mellem Mark Bellingham og Sebastien Kehl, selv om den har medført nye regler i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 2. runde

FT

DOR

3 - 0

UBE

44'
10
Serhou Guirassy
Mål
58'
20
Serhou Guirassy
Mål
81'
30
Felix Nmecha
Mål

Lørdag fik Jobe Bellingham sin Bundesliga-debut for Borussia Dortmund. 

Den 19-årige brite måtte dog nøjes med 45 minutter, selv om træner Niko Kovac havde valgt ham som en af de 11 startende spillere. 

Bellingham blev nemlig pillet ud i pausen af 3-3-kampen, og det blev ikke velmødt hos Mark Bellingham, der er far til både Jobe og storebror Jude Bellingham. 

Bellingham senior var rejst til Hamborg for at se sin yngste søn spille mod St. Pauli, hvor han efter kampen skabte røre i tunnellerne under Millerntor-Stadion, da han endte i en diskussion med BVB-sportsdirektør Sebastian Kehl.

Det skriver blandt andre Sky Sports og Kicker. 

Angiveligt var emnet, at Jobe Bellingham var blevet skiftet ud i pausen, og hændelsen har fået Dortmund-direktør Lars Ricken til at ændre på holdets procedure for, hvem der må opholde sig i området omkring omklædningsrummet: 

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -BVB-boss nedtoner Bellingham-batalje: Godt forhold til forældrene
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg var ikke til stede ved mødet mellem Kehl og Bellingham understregede BVB-chef Lars Ricken i programmet Sky90 søndag aften, inden han fortsatte: 

- Fremadrettet er det kun spillere, trænere og officials, der vil have adgang til omklædningsrummet og området omkring, siger Ricken. 

BVB-bossen vil gerne nedtone dramaet og understreger, at klubben har et godt forhold til familien Bellingham:

- Vi fik Jobe Bellingham, fordi vi gennem årene har opbygget et tillidsforhold til hans forældre. Nu fløj familien ind til deres søns første Bundesliga-kamp og ville mødes med Jobe ved efter kampen. 

- Så stod de i gangen til omklædningsrummet og havde en følelsesladet samtale med Sebastian, hvilket dog slet ikke var et problem i betragtning af deres forhold, siger Ricken og tilføjer: Alt er blevet løst.

Bellingham har skrevet kontrakt med Dortmund frem til sommeren 2030.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 2. runde

FT

DOR

3 - 0

UBE

44'
10
Serhou Guirassy
Mål
58'
20
Serhou Guirassy
Mål
81'
30
Felix Nmecha
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce