Tirsdag aften tager Dortmund imod Atalanta i Champions League.
Til det opgør må den tyske storklub undvære Nico Schlotterbeck og Niklas Sule.
Det meddeler klubben på sin X-profil.
Schlotterbeck er ude med muskelproblemer, mens Sule er ramt af en lårskade.
Især Nico Schlotterbeck har været et stort aktiv for Dortmund i sæsonen. Han har spillet 26 kampe, hvor det er blevet til tre scoringer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Forsvarsduoens utilgængelighed er en tilføjelse til de defensive problemer, som hersker i Dortmund.
Reserven Filippo Mane er ligeledes ude, mens anfører Emre Can, der sommetider spiller i det centrale forsvar, har døjet med en skade siden januar og ikke forventes at blive klar.
Dortmund-træner Niko Kovac har derfor en stor opgave foran sig, når han skal sætte holdet til kampen.
Kampen mod Atalanta er den første i dobbeltopgøret om avancement til Champions Leagues ottendedelsfinaler, og der er kampstart tirsdag klokken 21:00.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere
Dortmund
Champions League

































