2. division -Brabrand har oprustet med ni: Spiller med Bielefeld-fortid er iblandt
2023-02-14 15:00:03
Foto: Ole Nielsen

Brabrand har oprustet med ni: Spiller med Bielefeld-fortid er iblandt

Brabrand-sportschef, Andreas Rasch-Christensen, siger til bold.dk, at klubben har fået tilgang af hele ni spillere heriblandt Coby Atkinson, der har været en del af Arminia Bielefeld.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

KIF

1 - 0

BRA

Jesper Brinck, Lukas Enevoldsen, Markus Bay Jensen, Coby Atkinson, Mikkel Petersen, Kaare Pedersen, Anderson Rosso de Sena, Simon Schouby og Mikkel Terkelsen.

Det er et oprids af 2. divisionsklubben Brabrands ni nye spillere, og derfor er klubben mere end klar til at tage kampen op angående overlevelse i rækken. 

Flere af spillerne har divisionskampe på CV’et heriblandt Jesper Brinck, Lukas Enevoldsen og Markus Bay Jensen, mens Coby Atkinson har været en tur forbi Arminia Bielefeld som U19-spiller. 

Brabrand-sportschef, Andreas Rasch-Christensen, siger til bold.dk, at klubben er godt tilfreds. Han kalder det endda et overraskende godt transfervindue. 

- Vi har ikke mistet ret meget, og vi har fået tilført meget mere, end vi plejer. Vi har jo ikke økonomi at spille på, så vi skal spille på nogle andre parametre, siger Andreas Rasch-Christensen til bold.dk og tilføjer.

- Nogle af de ting, som vi kan vinde på, er, hvis man stifter bekendtskab med klubben og et godt trænerteam. Det tager tit lidt længere tid, og der kan vi blive presset af transfervinduets varighed udover det økonomiske.

Sportschefen giver her en gennemgang af nogle af de nye tilgange. 

- Jesper Brinck og Lukas Enevoldsen er kommet til fra Færøerne, og de har været på en stor del af vores rejse, og det var også i 1. Division. Vi er rigtig glade for, at de er kommet til. De kan tilføre noget rutine.

- Vi forventer os meget af Markus Bay fra Kolding, og vi tror, at han kan blive en væsentlig del af vores hold. Han er en stærk kantspiller og er god med begge ben.

- De Senna fra Portugal er kommet til Danmark på grund af noget arbejde, som hans bror har skaffet ham i Salling Group. Han ville gerne prøve kræfter med dansk fodbold. Ham forventer vi også noget af. 

 Coby Atkinson er en sekser-type, som vi også håber kan slå igennem. 

Godt ry
Den store succes i dette transfervindue skyldes blandt andet, at spillere i periferien af NordicBet Ligaen og topholdene i 2. division kan se deres chancer for spilletid i klubben, vurderer sportschefen. Derudover har Brabrand et unikt fællesskab. 

- Vi har et godt ry som hold, og en cheftræner (Tom Søjberg, red.), der er god til at videreudvikle. Det gør, at når nogen vender hjem, så søger man tilbage til det, som man kender. For nogle af de nye får de det fortalt igennem deres agent eller bekendte. 

- Hvis de ikke kan skrive en god kontrakt med en klub, så er Brabrand et godt sted, fordi så kan man videreudvikles, så man måske om nogle år kan få en god kontrakt, siger Andreas Rasch-Christensen til bold.dk. 

Udover de ni tilgange må holdet vinke farvel til Christian Helev, mens Rasmus Juul er væk i et halvt år.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 17. runde

FT

KIF

1 - 0

BRA

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce