2026-07-01 13:04:56

Done deal: Wind skifter til portugisisk fodbold

Jonas Wind har gennemgået lægetjek og skrevet under på sin kontrakt med portugisiske Braga, erfarer Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

ZEL

vs

BRA

Så flaskede det hele sig.

Bold kan fortælle, at Jonas Wind inden længe bliver præsenteret i sine nye farver i Braga.

Ifølge Bolds oplysninger har den 27-årige angriber inden for den seneste tid gennemgået lægetjek og sat sin signatur på en kontrakt med den portugisiske klub.

Dermed er alle detaljer frem mod Jonas Winds skifte til Primeira Liga klappet helt af, og danskeren, der har været i Wolfsburg siden januar 2022, vinker endegyldigt farvel til tyskerne på en fri transfer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Done deal: Wind skifter til portugisisk fodbold
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kontrakten med Wolfsburg udløb denne sommer, efter at klubben rykkede ned i 2. Bundesliga, og i Portugal bliver Jonas Wind en del af en liga, som i forvejen huser en række profilerede danskere. 

Herunder Victor Froholdt i FC Porto, Morten Hjulmand i Sporting og Alexander Bah i Benfica.

Transferjournalisten Fabrizio Romano skrev for nogle dage siden, at Wind udstyres med en treårig kontrakt i Braga, som i seneste sæson af Primeira Liga sluttede på en fjerdeplads og dermed er en del af Conference League-kvalifikationen.

I Wolfsburg nåede Jonas Wind, der har 37 landskampe på cv'et, at spille 124 kampe med 35 mål til følge. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

ZEL

vs

BRA

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce