2026-09-05 09:10:49

Historisk dårlig start for PSG: Det er en lortesport

PSG har fået den værste start på en sæson siden 2012, men Luis Enrique maner til ro, da man har spillet til mere, end hvad man i sidste ende har fået.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 3. runde

FT

PSG

1 - 2

MON

31'
10
Marquinhos
Mål
58'
11
Flavio Nazinho
Mål
72'
12
Stanis Idumbo
Mål

PSG har fået en skidt begyndelse på den nye Ligue 1-sæson.

Fredag aften tabte de forsvarende franske mestre 1-2 til AS Monaco på hjemmebane, og PSG står dermed fortsat uden en sejr efter de første tre ligakampe.

Det er første gang siden 2012/13-sæsonen, at PSG ikke har vundet nogen af sine tre første ligakampe.

Alligevel er cheftræner Luis Enrique langt fra bekymret.

- Jeg er tilfreds med det, jeg har set. Det er kun starten på sæsonen. Vi er ikke på vores bedste endnu, men vi fortjente at vinde denne kamp. Sådan er fodbold, det er en lortesport.

- Jeg har set en masse positive ting i kampen. Vores xG er i vores favør, siger Luis Enrique ifølge ESPN.

Artiklen fortsætter efter billedet

Ligue 1 -Historisk dårlig start for PSG: Det er en lortesport
Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

PSG kom ellers foran efter en halv times spil, da Marquinhos gjorde det til 1-0.

Efter pausen vendte Monaco dog kampen på hovedet. Flavio Názinho udlignede, inden Stanis Idumbo scorede det afgørende mål til 2-1 i det 72. minut.

PSG havde inden fredagens kamp spillet 2-2 mod både Rennes og Lille. Dertil kommer et nederlag til Lens i den franske Super Cup sidste måned.

Luis Enrique nægter dog at lade den svage start skabe panik.

- Hvordan skal jeg forklare det? Fodbold er nogle gange uforklarligt. Jeg vil fremhæve spillernes mentalitet. Det bliver en spændende sæson. Vi skal forberede os på fremtiden.

Monaco topper samtidig Ligue 1 som det eneste hold med maksimumpoint efter de første tre runder, mens PSG er nede på en 12. plads med blot to point.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ligue 1 - 3. runde

FT

PSG

1 - 2

MON

31'
10
Marquinhos
Mål
58'
11
Flavio Nazinho
Mål
72'
12
Stanis Idumbo
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce