Efter ti år vender Joao Moutinho tilbage til portugisisk fodbold.
Den 36-årige midtbanespiller skifter til Braga, hvor han har fået en kontrakt til næste sommer.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.
Joao Moutinho har tidligere tørnet ud for Sporting, hvor karrieren startede, inden han tog turen til rivalerne fra FC Porto.
Derfra gik rejsen videre til Monaco i 2013.
Siden 2018 har Moutinho så været at finde i Wolverhampton, men kontrakten udløb denne sommer.
I den engelske klub blev det til 212 kampe.
Derudover har han 146 landskampe.

Braga
Primeira Liga



































