I løbet af de kommende ti dage spiller Brasilien to vigtige kvalifikationskampe til VM.
Inden oktobers kampe stod det skidt til for de notoriske VM-favoritter, men to sejre gav lidt luft til stregen i den sydamerikanske kvalifikation.
Den 14.- og 20. november møder Brasilien så første Venezuela og efterfølgende Uruguay, som endnu engang bliver definerende.
Her må Brasilien dog se bort fra to store Real Madrid-profil i form af Rodrygo og Eder Militao, der begge udgik i lørdagens 4-0-sejr mod Osasune i La Liga.
Artiklen fortsætter efter billedet

Rodrygo udgik først med lægproblemer, inden Eder Militao midtvejs i første halvleg kom galt afsted i et solouheld.
Noget, Real Madrid siden har bekræftet, kostede et overrevet korsbånd, hvilket er anden gang på under halvandet år, at det er sket for forsvarsspilleren.
Derfor har Brasilien været tvunget til at indkalde erstatninger, og her er valget faldet på Arsenals Gabriel Martinelli for Rodrygo.
Flamengo-stopperen Leo Ortiz er manden, der erstatter Militao, og det er tredje gang, at forsvarsspilleren fra den hjemlige liga er udtaget.


Brasilien
VM kval. CONMEBOL




































