





På under en måned er alt vendt op og ned for Mikkel Damsgaard.
Trods forsvindende lidt spilletid i Brentford blev han under stor kritik udtaget til det danske landshold, hvor han på 59 minutter mod Færøerne ikke fik vendt stemningen omkring ham om.
De sidste to kampe er han så startet inde for Thomas Franks mandskab i Premier League, hvor han vist sit gamle jeg frem.
Først imponerede han med et oplæg mod Aston Villa, og lørdag fremtvang han et selvmål og fik en scoring annulleret i 2-0-sejren over Sheffield United.
23-årige Mikkel Damsgaard har ikke scoret siden EM-semifinalen på Wembley den 7. juli 2021, og derfor havde målet været tiltrængt for offensivprofilen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig var jeg glad, men samme tid også skuffet over at se, at der blev dømt frispark. Jeg har set den igen, og jeg synes, det er hårdt at give et frispark på den. Det synes jeg ikke, at det er.
- Desværre skal jeg vente lidt på mit første mål, men forhåbentlig kommer det snart, siger han til Viaplay.
I alt har Mikkel Damsgaard spillet 20 i denne sæson for Brentford, som han har kontrakt med til 2027.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brentford
Premier League





































