2025-11-22 09:00:00

Brøndby-profil før Parken: Alle vil hade os

- Jeg kan godt lide det element, hvor du ved, at alle er imod dig og hader dig, siger Luis Binks før søndagens opgør i Parken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Luis Binks har på rekordtid sat sit aftryk i Brøndby.

Som en styrmand. Som en spiller, der går forrest i en bagkæde, der har fået styr på den defensive organisation efter formationsskiftet fra tre til fire i bagkæden.

Jacob Rasmussen var anfører og en vigtig brik for Brøndby, men efter tilgangen af Luis Binks taler ingen længere om den betydning, Jacob Rasmussen havde for Brøndby.

For Luis Binks har på kort tid bevist, hvad han står for. Som en stærk, kompromisløs leder i forsvaret.

Som en mand, der har kvaliteterne til at træde op som leder.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-profil før Parken: Alle vil hade os
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

For englænderen er sikker mand på Steve Coopers holdkort til hver kamp. Han har kun siddet ude i én kamp, hvor han havde karantæne.

Nu skal han en tur i Parken for første gang, når Brøndby møder FC København søndag kl. 12.00.

Og det er en oplevelse, Luis Binks i sandhed ser frem til.

- Jeg glæder mig. Det bliver en speciel oplevelse, og jeg er selvfølgelig spændt, fordi der ikke er udebanefans til kampen.

- Vi går ind på et stadion, hvor alle er imod dig og hader dig. Det element kan jeg godt lidt, når man skal spille en stor og vigtig kamp, siger Luis Binks, der mener, at en sejr i Parken vil være endnu mere speciel end hjemmesejren for et par måneder siden.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

- Jeg forstår, at Brøndby har en god statistik i Parken, så jeg håber, at vi kan skabe lidt historie med en sejr på søndag, siger Luis Binks og forklarer, at en af årsagerne til, han netop valgte Brøndby var den slags store kampe.

En sejr søndag bringer Brøndby hele ni point foran FC København. Og det er et gigantisk forspring midtvejs i sæsonen.

- Det vil være fantastisk. Ni point er et stort forspring, men man skal huske på, at sæsonen stadig er lang, siger Luis Binks og glæder sig over udviklingen på Brøndbys mandskab de seneste måneder.

- Vi har været meget stabile og kun tabt én af de seneste otte kampe.

- Vi har leveret flere clean sheet, vi har fået bedre relationer til hinanden og så er vi langt bedre organiserede på banen, pointerer han.

Podcast Cover

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK

Ugens Suppe | Afsnit 6

FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret. 

Læs mere
-59:25

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce