Gianni Infantino er under massivt pres, men FIFA-præsidenten får ikke Aleksander Ceferin som udfordrer ved det kommende valg.
Ceferin afviser nemlig, at han vil stille op som udfordrer til Infantino, som mange ellers har håbet.
- Jeg er ikke interesseret af to grunde. Den ene er, at jeg elsker UEFA, og jeg elsker at arbejde her, siger Ceferin ifølge AP i den britiske podcast The Rest is Politics: Leading.
Til gengæld mener sloveneren, at Infantino bør trække sig fra posten.
- Der er to muligheder. Den ene er, at han indser, at han ikke har opbakningen. Og det handler ikke kun om den politiske støtte fra dem, der stemmer, men også om opbakningen fra fodboldsamfundet, fansene, spillerne, tidligere spillere og trænerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Den anden mulighed er, at han stiller op til valget i marts. Men i så fald tror jeg, at han vil få en kandidat imod sig. Jeg ved endnu ikke hvem.
Gianni Infantino har været FIFA-præsident siden 2016 og lignede indtil for nylig en mand, der ville blive genvalgt uden modkandidat.
Det billede er ændret markant efter den omfattende kritik af hans nu droppede plan om at sælge en andel af fremtidige VM-indtægter til private investorer.
FIFA har sat 18. november som deadline for kandidater, der ønsker at udfordre Infantino.
Valget finder sted i marts 2027 i Marokko.

Tullberg-panderynker og optimisme i FCK
Ugens Suppe | Afsnit 6FC Midtjylland spiller ikke godt. Sådan lyder vurderingen fra panelet, som runder et transferpres i FCM og en Mike Tullberg, der er blevet mere rolig - og nok også mere bekymret.
Læs mere
VM

























