2024-05-25 11:30:00

Brøndby-træner: To nederlag fik enorm betydning

Når Jesper Sørensen ser tilbage på sæsonen, fremhæver han to nederlag, som har haft stor betydning for Brøndbys sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

BIF

2 - 3

AGF

En sejr søndag over AGF og Brøndby har vundet klubbens 12. mesterskab.

En historisk dag. Et minderigt øjeblik, hvis det lykkes at sikre sig guldet.

Jesper Sørensen har leveret varen fra trænerbænken.

Han har vist mod, klogskab og frem for alt har han truffet nogle afgørende beslutninger, som har haft enorm betydning for Brøndby.

Som da han flyttede Daniel Wass fra backen til den centrale midtbane. Det skete i tredje spillerunde i 1-3 nederlaget mod FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Brøndby-træner: To nederlag fik enorm betydning
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mod Vejle i sjette spillerunde, hvor han efter afgangen af Blas Riveros pludselig spillede med Marko Divkovic som venstre vingback.

En alternativ løsning, men også en modig beslutning, som har vist sig at være den helt rigtige, fordi kroaten med sit stærke venstreben slår knivskarpe indlæg.

Overraskende melding
Når Jesper Sørensen ser tilbage på sæsonens 31 kampe og skal lave to vitale nedslagspunkter, som har haft betydning for Brøndby stærke og stabile sæson, er det bemærkelsesværdigt, han hiver to nederlag frem.

Det er altså hverken 2-1 sejren over FCK i Parken, 1-0 sejren over FC Midtjylland i undertal eller 2-1 sejren over midtjyderne i mesterskabsspillet, som han umiddelbart tænker på.

Nej det er 1-3 nederlaget mod FC Nordsjælland i tredje spillerunde samt 2-3 nederlaget til FC København i niende spillerunde.

- Mod FC Nordsjælland så vi rigtig gode takter før pausen. Vi førte 1-0 og leverede godt. Vi spillede mod et hold, der var flyvende og på det tidspunkt var det bedste i Danmark.

- Men på det tidspunkt kunne vi ikke stå imod det pres, vi kom under efter pausen. Det er en kamp jeg vil fremhæve, fordi vi virkelig viste, vi var på vej, forklarer Jesper Sørensen, der siden fremhæver 2-3 nederlaget mod FC København i september som et andet nedslagspunkt med stor betydning for sæsonen.

- Det er måske lidt sjovt, jeg fremhæver to nederlag. Men præcis i den kamp mod FCK fik vi vist, vi er et tophold i Superligaen, selv om vi tabte.

- Vi viste kvaliteter og ikke mindst individuelle kvaliteter på vores hold, hvor jeg så tempo og et flow i vores spil. Det var vores bedste præstation på daværende tidspunkt, på trods af, at vi tabte.

- Den kamp viste mig, at vi var nået et rigtig godt stykke i at hale ind på topholdene. Vi var på rette kurs, forklarer Jesper Sørensen, der fik ret.

For siden tabte Brøndby ikke de efterfølgende 18 superligakampe. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 32. runde

FT

BIF

2 - 3

AGF

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce