Der bliver kun adgang for 1000 Brøndby-fans til torsdagens playoff- kamp mod Strasbourg, men Brøndby-fans får mulighed for at følge kampen fra skærmen.
Bold erfarer, at Disney har sikret sig rettighederne til opgøret mellem Strasbourg og Brøndby.
De seneste dage har netop Disney været favoritter til at købe rettighederne, som ventes at koste i niveauet 500-750.000 kr. for torsdagens kamp.
Disney er den nye ’spiller’ på markedet for rettigheder.
Før sidste sæson sikrede de sig rettighederne til Europa League og Conference League.
Artiklen fortsætter efter billedet

I år har de lavet aftaler med Brøndby og FC Midtjylland om at vise de to klubbers hjemmekampe i vejen til det europæiske ligaspil.
Det betyder, at Disney+ viser returkampen på Brøndby Stadion 28. august, der afgør om Brøndby opfylder klubbens målsætning og kvalificerer sig til Conference League ligaspillet.
Klubben har budgetteret med ligaspillet og en indtægt i niveauet 50 mio. kr. fra UEFA.
I udmeldingerne til 2025/26 forventningerne hedder det, at Brøndby tror på et år, der går fra plus 20 mio. kr. til minus 40. Heri er indregnet risikoen for ikke at kvalificere sig.
Det vil betyde, at Brøndby vil have nærmere minus 40 mio. kr. i forventningerne til året.
Der er kampstart torsdag kl. 20.00 og kampen kan som sagt ses på Disney+. Kampen kan ses for 49 kr. hos Disney+.

Brøndby IF
ECL-kval




































