2026-01-09 15:11:34

Endnu en kant? Cooper teaser for flere spillere

Brøndby har haft travlt i starten af januar, men Steve Cooper varsler endnu flere tilgange.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 1

PIG

Brøndby har startet januarvinduet med 1000 kilometer i timen, men skal man tro Steve Cooper, er de blågule slet ikke færdige på markedet.

Fredag stillede den walisiske cheftræner sig til rådighed for den skrevne presse på Brøndby Stadion, og her blev det blandt andet klart, at Brøndby meget vel henter endnu en kantspiller, selvom man allerede har landet Ousmane Sow fra den polske Ekstraklasa.

- Jeg vil altid sige ja. Det tror jeg, alle cheftrænere vil sige. 

- Men det er formentlig planen at tilknytte en mere, ja. Det handler om at styrke bredden på alle positioner. 

- Men på den del af banen laver man ofte mange udskiftninger i løbet en af kamp, og vi vil være et hold, som starter kampe godt, men vi vil også være i stand til at ændre kampe. 

Steve Cooper blev herefter spurgt til, om offensivspilleren Emmanuel Dennis, der skal træne med i Brøndby de kommende dage, dækker ovenstående behov. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Endnu en kant? Cooper teaser for flere spillere
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Eller for den sags skyld også Tonni Adamsen, som Brøndby gerne vil lande en aftale med allerede nu.

- Dennis kan spille på siden, som han kan spille på toppen. Han er fleksibel. Den anden spiller er hypotetisk, for han er her ikke.

- For mig er det interessante, at vi har forlænget med nogle af de unge, og at vi har hentet Bartosz Slisz og Ousmane Sow. Men lad os se, hvad de kommende dage bringer, sluttede Steve Cooper og sendte et skævt smil afsted til journalisterne. 

Brøndby har allerede præsenteret den polske midtbanespiller Bartosz Slisz foruden fransk-senegalesiske Ousmane Sow.

Derudover har man forlænget aftalerne med førsteholdsspillerne Jacob Ambæk og Mathias Jensen.

Podcast Cover

Dansk oprejsning i Europa

Hattrick | Afsnit 164

Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.

Læs mere
-17:37

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BIF

1 - 1

PIG

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce