Trods et forfærdeligt vejr i Portugal, hvor det regnede som en efterårsdag i Danmark, var det store smil fremme hos Filip Bundgaard.
Han valgte på en hektisk Deadline Day at udskifte Randers FC med Brøndby IF, og derfor er han med Vestegnsklubben på træningslejr.
I Portugal møder Bold Bundgaard, som ikke kan skjule sin glæde over at kalde sig selv for Brøndby-spiller.
- Det her er megafedt. Det er en fed tanke, at jeg lige pludselig spiller for Brøndby og i sådan en stor klub, siger Filip Bundgaard med verdens største smil.
Humøret var dog et andet på Deadline Day, da Bundgaard var igennem et af sit livs mest hektiske dage.
På sidstedagen af transfervinduet skulle han nemlig tage en afgørende beslutning om sin fremtid, og det tog på kræfterne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg var i hvert fald træt de sidste par dage, men sådan kan det gå. Det gik hurtigt lige pludseligt, men jeg er glad for, hvordan det endte.
- Der kørte mange tanker rundt i hovedet. Det er klart, at det kunne man ikke rigtig undgå. Jeg tror også, at det var fordi, at det skete så sent på dagen og i vinduet.
- Men da det så skete, var det bare en lettelse.
Aldrig i tvivl om Brøndby
Sent i transfervinduet kunne Bold afsløre, at Brøndby var ude efter Filip Bundgaard.
Det skulle derfor gå rigtig hurtigt, hvis Bundgaard skulle få sit ønske opfyldt.
Hvornår hørte du om interessen fra Brøndby første gang?
- Det var jo en af de sidste dage inden transfervinduets lukning, så det gik forholdsvis hurtigt derefter. Men jeg var ikke i tvivl om noget.
- Man tænker selvfølgelig på sine muligheder og overvejelser. Man snakker selvfølgelig med sin familie og agent om det, men jeg kunne bare mærke, at det var Brøndby, som jeg ville.
Bundgaard havde kun én ting i tankerne, og det var at få lov til at skifte til Brøndby.
Han frygtede derfor på ingen måde, at det ville ryge i vasken.
- Nej, ikke rigtigt. Jeg tænkte bare på, at klubberne skulle blive enige, og at jeg rigtig gerne ville det, så var der ikke så meget mere i det.
- Alt kan vel ske en på sådan en dag der, men det var noget, jeg gerne ville, og det endte sådan. Det er jeg glad for.
Udlandet fristede ikke
Filip Bundgaard har længe været udråbt til at være et af Danmarks største talenter.
Han har derfor gennem tiden været rygtet til forskellige topklubber, hvor han blandt andet skulle have været til prøvetræning i Ajax.
Et udlandseventyr eller et andet skifte var dog aldrig aktuelt for Bundgaard, så snart Brøndby meldte sig på banen.
- Jeg tænkte bare, da interessen kom fra Brøndby, at det kunne være et rigtig fedt step for mig at komme ind i så stor en klub.
Havde du interesse fra andre klubber?
- Jeg vil bare snakke om Brøndby, fordi det er her, jeg er nu. Der kom et tilbud fra Brøndby, som var det, jeg allerhelst ville, siger Filip Bundgaard til Bold.
19-årige Filip Bundgaard har skrevet under på en aftale med Brøndby frem til sommeren 2028.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































