2026-09-06 22:39:06

Alves-bommert nager Nørgaard: Ærgerligt og beklageligt

Thomas Nørgaard ærgrer sig over, at Brøndby kom til at melde Frederik Alves skadet forud for kampen mod Randers. Cheftræneren beklager fejlen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

mandag 14. sep

FCM

vs

BIF

Forud for kampen mod Randers kom Brøndby fejlagtigt til at melde Frederik Alves skadet.

Det fik Brøndby-stopperen til tasterne i en Instagram-story, hvor han måtte meddele sine følgere, at han var blevet valgt fra og altså ikke på skadeslisten, hvilket både Brøndby og Alves selv bekræftede over for Bold søndag formiddag.

Efter 0-3-nederlaget til Randers beklagede cheftræner Thomas Nørgaard også forløbet.

- Det er jo helt sindssygt ærgerligt og beklageligt, at vi som klub kommer til at melde ud, at Frederik er skadet. Det er han ikke. 

- Frederik og jeg havde en fin snak i går, hvor jeg fortalte ham, at der ikke var plads til to stoppere på bænken i den her omgang. Den løste vi fint nok. Jeg tror, han kommer til at spille en rolle lige om lidt i et tætpakket program. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Alves-bommert nager Nørgaard: Ærgerligt og beklageligt
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Det er os, der sender noget ud, vi ikke skal sende ud, og på bagsiden af det står Frederik og er ærgerlig over, at nogle må tro, han er skadet. 

- Han var ikke en del af truppen, fordi vi ikke kan udtage alle, forklarede Thomas Nørgaard.

Frederik Alves står noteret for to optrædener for Brøndby i indeværende sæson. 

Forsvarsspilleren har fået korte indhop mod Viborg og Silkeborg.

Podcast Cover

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse

Hattrick | Afsnit 14

FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.

Læs mere
-12:17

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

mandag 14. sep

FCM

vs

BIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce