1,25 i snit.
Steve Cooper er med afstand den ringeste Brøndby-træner nogensinde.
For med otte sejre, seks uafgjorte og hele ti nederlag, kan han kun fremvise 1,25 point i snit for sine 24 kampe som Brøndby-træner, siden han tiltrådte i september sidste år.
På trods af blot to sejre de seneste 16 kampe, har waliseren ingen tanker om at kaste håndklædet i ringen og opgive projektet på Vestegnen.
Steve, du har to sejre i 16 kampe, hvorfor er du den rigtige mand til at stå i spidsen for Brøndby?
- Fordi jeg tror på mig selv og har en tro på det, vi laver. Men det er klart, at tabellen aldrig lyver.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når det er sagt, vil det være meget nemt for mig at forlade klubben. Men det kommer ikke til at ske.
- Jeg er mere dedikeret end nogensinde til Brøndby. Det jeg oplevede mod AGF, gør mig kun stærkere i jobbet, siger Steve Cooper.
Hvorfor vil du ikke forlade Brøndby?
- Fordi jeg kom her af en grund om at skabe noget i Brøndby. Jeg vidste, at det ikke ville blive nemt.
- Men jeg er meget dedikeret til det her projekt. Og jeg er sikker på, at der over tid vil ske forbedringer, siger Steve Cooper, der kan se frem til sæsonens sidste kamp mod FC Midtjylland.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere


Brøndby IF
3F Superliga









































