En sportsdirektør og en cheftræner.
To af de helt tunge nøglepositioner i en fodboldklub er lige nu ikke besat på permanent basis i Brøndby IF.
De blågule har endnu ikke præsenteret afløseren for Carsten V. Jensen, der fik sparket i starten af oktober, og onsdag eftermiddag blev Jesper Sørensen så fyret med bare én kamp tilbage af efteråret.
Torsdag stillede den konstituerede boss Scott McLachlan sig til rådighed for pressen.
Det var ham, der afskedigede Jesper Sørensen, og det er ham, der i disse timer er i gang med at finde de blågules nye cheftræner og sportsdirektør.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sidstnævnte stilling er snublende tæt på at blive besat, slår englænderen fast. Derudover var han lettere kryptisk, da han svarede på vigtigheden af, om det er et krav, at de nye ansigter skal have kendskab til dansk fodbold.
Hvor vigtigt er det at få en træner og en sportsdirektør, der kender Superligaen og Danmark?
- Jeg forventer, at enhver kandidat vil lave deres eget forarbejde, når det kommer til at lære ligaen og spillerne at kende, så man kan se sig selv arbejde i det danske økosystem. Er det vigtigt? Jeg tror, at enhver kandidat vil gøre deres for at lære det hele at kende. Fodbold er globalt.
Får I en sportsdirektør på plads, inden I ansætter jeres nye permanente træner?
- Sportsdirektøren vil selvfølgelig være en del af beslutningen, men indtil vedkommende er på plads, så kører jeg processen alene. Vi er tættere på end i går, og vi er meget tæt på processens afslutning.
Bliver det i den her uge eller i næste uge?
- Jeg kommer ikke til at sætte en dato på af respekt for personen, når vi er på det her stadie med alle de detaljer, der er i det. Det ville ikke være fair, hvis nu det glipper.
- Det har taget meget af min tid at få styr på det, og da du og jeg talte sammen for nogle uger siden, der sagde jeg også, at jeg er meget opmærksom på, hvor stor en beslutning, det er.
- Så jeg vil sikre mig, at vi gør det på den rigtige måde og rammer plet, når det drejer sig om en så stor strategisk stilling.
- Den her person skal ikke være her på kort sigt, men nærmere fem år som CV (Carsten V. Jensen, red.). var. Det er så lang tid, det tager at være en strategisk leder.
Kan du sige, at en ny permanent cheftræner er på plads, når spillerne møder ind efter deres ferie?
- Det er en åbenlys deadline, ja.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga



































