2026-07-28 20:01:00

Svensson understreger: Kotarski er førstekeeper

Runar Alex Runarsson og Dominik Kotarski har fået én kamp hver i sæsonstarten, men Bo Svensson er klar i mælet om hierarkiet på FC Københavns målmandspost.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren

Det er blevet til én kamp hver i FCK-målet for Runar Alex Runarsson og Dominik Kotarski.

Førstnævnte vogtede buret i Conference League-kvalifikationskampen mod FC Polissya, mens kroaten igen var mellem stængerne i Superliga-premieren mod Lyngby.

Kotarski sluttede sig sent til FCK-truppen efter VM-slutrunden og den efterfølgende ferie.

FCK-træner Bo Svensson er dog klar i mælet om, hvem der er førstekeeper i den københavnske hovedstadsklub.

- Dominik er førstekeeper i FCK, selvom Alex gjorde det fint, og han gjorde det også fint i første kamp. Det har han også gjort i pre season, siger Svensson forud for returopgøret mod Polissya.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Svensson understreger: Kotarski er førstekeeper
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

- Dominik havde ikke så mange træningsdage før det, og så synes jeg, at det var mest naturligt at lade Alex spille, og det har jeg fuld tiltro til.

For nylig kunne Bold fortælle, at Dominik Kotarski kan være på vej væk fra FCK efter blot en sæson.

Både FC København og målmandens bagland undersøger mulighederne for at gennemføre et skifte, men en handel er ikke helt ligetil.

Læs mere her

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce