




Brøndby tog torsdag eftermiddag hul på træningsturneringen Atlantic Cup i Portugal med en 3-2-sejr over FC Dallas.
En sejr er en sejr i professionel fodbold, og af den grund var cheftræneren for det blå-gule Superliga-mandskab, Frederik Birk, delvist glad efter opgøret på Estadio Algarve.
Men på den anden side ser han også rum for forbedring, fortæller han til Bold og den øvrige presse.
- Jeg må sgu være ærlig og sige, at jeg er en lillesmule misfornøjet. Det var ikke på den største klinge, at vi leverede vores præstation i dag.
- Når man konkurrerer i elitesport, er der altid et spor, der handler om at vinde, og det gjorde vi igen, hvilket glæder mig, men der var mere at hente i forhold til præstationen, siger Birk.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ulige spil
At Brøndby ikke formåede at ramme den øverste klinge, handler ifølge Birk blandt andet om, at torsdagens modstander lykkedes med at præge kampen i deres retning.
- Boldomgangen og flowet i spillede manglede. Det blev også en lidt speciel kamp, fordi Dallas spiller et lidt ulige spil i forhold til det europæiske spil, som vi kender. Det blev meget med at bringe atletisme og fysik ind.
- Det blev kaosfyldt, og det var meget med dueller og den slags, og jeg synes simpelthen ikke, at vi klikkede med at komme godt nok ud af det, eller havde fart nok i fødderne til at træde ind i de næste rum, der lå i spillet, siger Birk og blinder en sløje på sin samlede konklusion af kampen.
- Så hverken helt varm, men heller ikke helt kold. Kan vi ikke lande den der?
Brøndbys næste kamp ved Atlantic Cup spilles på tirsdag. Her krydser Birks tropper klinger med Värnamo.
Opgøret kan ses med Bold+. Køb abonnement her.

Brøndby IF
The Atlantic Cup







































