Efter fire indhop på stribe i Brøndbys første fire Superliga-kampe var Jacob Ambæk slet ikke en del af truppen i mandagens kamp mod Silkeborg.
Den 18-årige angrebskomet har døjet med en drilsk skade i sommeropstarten på Vestegnen, og det er stadig den, der plager ham.
Det fortalte Thomas Nørgaard, da Brøndby-cheftræneren var til rådighed for pressen efter torsdagens træning, hvor Ambæk gik tidligere ind end sine holdkammerater.
- Det er jo ikke sådan en skade, hvor vi for alvor er bekymrede, men vi er hamrende ærgerlige - mest af alt på hans vegne - over, at han går lidt ind og ud af det.
- Nu har vi prøvet at lægge et par ekstra dage på, og havde vi fulgt nogle af de ting, vi havde gjort, så havde han kunnet være tilbage og træne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu giver vi ham et par dage ekstra for at se, om de i højere grad hjælper på den hævelse, der ikke længere er i knæet, men som kommer tilbage, når han for alvor er aktiv.
- Det er en tålmodighedsleg at komme udover det her, og så er der noget behandling og noget præventivt arbejde, som Jacob bruger tid på.
- Vi håber på, han snarligt er tilbage, og jeg ved i hvert fald, at han er hamrende utålmodig.
Jacob Ambæk står noteret for 37 kampe i den gule trøje.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























