2024-03-11 06:30:00

Vallys' uvante plads: Kunne ikke bare løbe igennem

I Brøndbys 2-1-sejr over Viborg havde Daniel Wass karantæne, hvorfor Nicolai Vallys var rykket ned på den centrale midtbane - og her var den manglende offensive frihed til at få øje på. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Viborg
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

4 - 1

SIF

Hvem skulle erstatte karantæneramte Daniel Wass på Brøndbys midtbane til opgøret mod Viborg?

Det spørgsmål skulle klubbens cheftræner Jesper Sørensen lige sove på i løbet af ugen. Men så blev beslutningen også truffet.

Og valget faldt på Nicolai Vallys, der ellers har været Brøndbys helt store offensive profil.

Med Vallys var planen, at kampen skulle angribes. Hårdt.

Men til trods for 2-1-sejren mod Viborg fejlede planen stort. Mathias Greve og Nicolai Vallys var i undertal på midtbanen, og Brøndby-profilens defensive pligter betød, at de vanlige offensive perler udeblev.  

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Vallys' uvante plads: Kunne ikke bare løbe igennem
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det var lidt anderledes. Jeg skulle være lidt mere disciplineret og lidt mere tilbageholdende. Jeg kunne ikke bare koncentrere mig om at løbe igennem.

- Der var nogle få fejl, men det gik fint, og jeg er okay tilfreds - især når vi står med tre point, fortalte Nicolai Vallys efter kampen til Bold og den skrevne presse.

Og det har Brøndby-profilen ret i. De tre point blev sikret. Og dem kan ingen tage fra Brøndby og Nicolai Vallys.

Det var måske lige præcis det, der var forskellen på et hold i toppen af Superligaen og på et hold i bundstriden denne søndag: Evnen til at få tre point - selv på de dårlige dage. Og selv, når man får en sen reducering imod sig.

- Vi tror på det helt til det sidste, og det gør vi hver gang. Hvis vi ikke tror på det, så er der noget galt. Det giver et lille rygstød, at vi får vendt det, og det er tre virkelig vigtige point, sagde Nicolai Vallys om sejren. 

Om det var de tre point, der gav Nicolai Vallys et ekstra overskud, var ikke til at vide. Men i hvert fald fik han også sendt en kæk bemærkning af sted til holdkammeraten og matchvinder, Ohi Omoijuanfo, inden han daffede i omklædningsrummet.

- Det var et godt tidspunkt, han valgte at steppe op på.

Det var Mathias Kvistgaarden, der scorede Brøndbys første mål, mens Anosike Ementa udlignede for Viborg, inden Ohi Omoijuanfo altså afgjorde kampen dybt inde i tillægstiden.

Med sejren er Brøndby på førstepladsen i 3F Superligaen, mens Viborg glippede muligheden for top-6 og er at finde på ottendepladsen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

BIF

4 - 1

SIF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce