Der er store forventninger til Mila Bischoff i Brøndby, og nu er parterne blevet enige om at fortsætte samarbejdet.
Brøndby meddeler nytårsdag, at det 16-årige stortalent, der er datter af Mikkel Bischoff og kusine til Clement Bischoff, har forlænget sin kontrakt.
- Mila er et helt særligt talent, som vi er glade for, at vi har forlænget aftalen med. Hun kombinerer høj fodboldintelligens med et stærkt teknisk niveau og en modenhed, der er usædvanlig for hendes alder.
- Forlængelsen er et vigtigt skridt i hendes udvikling og et klart signal om den fælles tro, vi har på hinanden. I Brøndby IF ønsker vi at skabe de bedst mulige rammer for unge spillere, så de både kan udvikle sig sportsligt og menneskeligt, og her passer Mila perfekt ind.
- Vi glæder os meget til at følge hendes fortsatte udvikling i de kommende år, udtaler Kim André Pedersen, der er Head of Women's Football i Brøndby.
Mila Bischoff har foreløbig scoret syv mål i 37 kampe for Brøndby.
- Jeg er rigtig glad for at forlænge min kontrakt med Brøndby IF, og jeg glæder over at kunne fortsætte min udvikling i klubben. Forhåbentligt kan vi sammen kæmpe om trofæer og kvalificere os til Europa i den kommende sæson.


Brøndby IF (k)
A-Liga

























