

Lucas Riisgaard har taget turen fra Aarhus Fremad til Silkeborg IF i transfervinduet, og mandag fik offensivspilleren debut mod Randers FC.
I 1-1-kampen kom Riisgaard ind i anden halvleg og viste flere gange en meget høj fart, der truede Randers.
Efter kampen tog Bold en snak med offensivspilleren om debuten.
- Det var en fornøjelse. Det har været en dag, som jeg har set utrolig meget frem til, så det betyder meget, at jeg kunne få min debut.
- Jeg føler, at jeg bidrog med dybdeløb i bagrummet på Randers, fordi de stod meget langt oppe på banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en af mine spidskompetencer, så jeg synes, at jeg bidrog med noget fart og noget offensivt, siger debutanten.
I løbet af anden halvleg fik Riisgaard en friløber, men hurtigløberen fik ikke lov til at afslutte, da dommeren dømte et frispark for et skub i ryggen på Wessel Dammers.
Debutanten følte sig efterfølgende en smule snydt.
- Jeg synes, at det var bittert. Jeg rørte ham knap nok, og så lavede han det professionelle og lagde sig ned. Så fik han fripark.
- Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, for jeg rører ham ikke, og der var slet ikke frispark, siger Lucas Riisgaard.

Er FCK utroværdige?
Hattrick | Afsnit 160FC København ligner ikke et hold i balance, og det er heller ingen hemmelighed, at fansene og Bo Svensson efterspørger nye spillere. Spørgsmålet er, om de er utroværdige? Vi kommer også med en opdatering på Jacob Bruun Larsen.
Læs mere
Silkeborg IF
3F Superliga




































