2026-01-27 19:47:00

Brønshøj skriver med defensiv duo

Oliver Hald og Carl Kjøller er nye ansigter hos Brønshøj. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brønshøj forstærker sig i defensiven. 

På Hvepsenes hjemmeside fremgår det, at Oliver Hald og Carl Kjøller begge kommer til klubben på aftaler, hvis længde ikke står offentliggjort. 

Duoen gør sig i forsvaret - førstnævnte på venstrebacken og sidstnævnte i midterforsvaret. 

25-årige Oliver Hald kommer til Brønshøj efter senest at have været en del af den Kvik Halden, der i slutningen af 2025 vandt sin pulje i den fjerdebedste norske række. 

24-årige Carl Kjøller har spillet ungdomsfodbold hos Helsingør, inden han først tog til Vanløse og efterfølgende USA på et collegeophold. 

- Med tilgangen af Hald og Kjøller får Brønshøj Boldklub to fysisk stærke, spilintelligente og arbejdsomme defensive spillere, som både har erfaring fra dansk divisionsfodbold og fra internationale miljøer. 

- Klubben ser frem til at få to nye spillere integreret i truppen og byder dem velkommen til Brønshøj, skriver klubben fra det nordvestlige København på sin hjemmeside. 

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce