Serie A -Braithwaite skal have ny træner efter fyring
Foto: Diego Vara/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-09-13 18:26:34
Foto: Diego Vara/Reuters/Ritzau Scanpix

Braithwaite skal have ny træner efter fyring

Luís Castro har ikke kunnet løfte Grêmio væk fra nedrykningskampen, og dermed er han nu blevet fyret af klubbens ledelse. Luiz Felipe Scolari tager midlertidigt over.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 21. runde

torsdag 17. sep

BRJ

vs

GRE

Luís Castro er ikke længere træner for Grêmio.

Den brasilianske klub fyrede søndag portugiseren, dagen efter at Grêmio tabte 1-2 til Vasco i den brasilianske liga.

Castros hold, hvor Martin Braithwaite er at finde, har haft store problemer i ligaen, hvor Grêmio efter 26 kampe står med syv sejre, syv uafgjorte og 12 nederlag.

Holdet har samtidig endnu ikke vundet en eneste udekamp i ligaen.

Grêmio ligger nummer 15 med 28 point - samme antal som Vasco, der befinder sig lige over nedrykningsstregen.

Presset på Castro var vokset markant. Efter nederlaget til Vasco blev der igen råbt på en tilbagevenden til klubikonet Renato Portaluppi, mens Castro også tidligere var blevet kritiseret kraftigt af klubbens fans.

Det er samtidig værd at bemærke, at Grêmios administrerende direktør, Alex Leitão, så sent som torsdag bakkede offentligt op om Castro og meldte ham som træner frem til årets udgang.

Nu er portugiseren altså fortid.

Sammen med Castro forlader også assistenterne Vítor Severino og Pedro Mané, målmandstræneren Daniel Correia, analytikeren Nuno Baptista samt fysisk trænerne Nuno Cerdeira og Roberto Júnior klubben.

Legenden Luiz Felipe Scolari står midlertidigt i spidsen for holdet, når Grêmio onsdag møder Botafogo, skriver Globo.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 21. runde

torsdag 17. sep

BRJ

vs

GRE

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce