
Burnley skal spille Championship i næste sæson.
Det står klart, efter klubben onsdag tabte 0-1 til Manchester City.
Scott Parker og kompagni skulle undgå et nederlag for at fastholde håbet om Premier League-fodbold i næste sæson, men det håb slukkede Erling Haaland efter blot fem minutter.
Efter kampen tog Burnleys manager Scott Parker ansvaret på sig.
- Jeg kan ikke kritisere det her hold. De har givet os alt hver eneste dag. Man kan pege på enkelte situationer, hvor vi har manglet kvalitet - og vi har ganske enkelt ikke fået point nok i den her række.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, præstationen i aften (onsdag aften, red.) afspejler meget godt, hvem vi er.
- Jeg er enormt stolt af holdet. Jeg ved godt, at jeg måske bliver gjort til grin for at sige det i den verden, vi lever i, men jeg er ærlig - sådan er det, sagde han til Sky Sports og fortsatte:
- Som klub er vi nødt til at lære af vores fejl i denne sæson og bygge videre derfra. Personligt føler jeg, at vi har givet alt og ofret meget, men vi er kommet til kort.
- Jeg påtager mig ansvaret for det. Vi må se fremad og fortsætte arbejdet.
- Nu handler det om at evaluere sæsonen. Alle i klubben skal finde den rigtige vej frem og bygge videre derfra. Lige nu fylder kampen mest, og hvad vi tager med os fra den.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Burnley
Premier League






































