Rigobert Song skal ikke længere lede landsholdet i Cameroun. Det fortæller præsidenten for landets fodboldforbund, FECAFOOT.
Og præsidenten er ikke hvem som helst. Det er nemlig den tidligere Barcelona-spids Samuel Eto'o, der sidder på posten.
Cameroun måtte se sig besejret allerede i 1/8-finalen ved dette års afrikanske mesterskaber, da Nigeria blev deres banemænd.
Songs kontrakt udløber ved udgangen af februar, men han bliver altså ikke forlænget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Eto'o sætter i et interview med France 24 ord på beslutningen.
- Han har bragt meget til dette hold, men fodboldens love er, som de er.
- Vi har ikke nået vores mål, og vores eksekutivkomité og jeg ser os ikke forny kontrakten, siger Eto'o.
Song blev ansat som Cameroun-træner i marts 2022, og han nåede at styre holdet i 23 kampe.


Africa Cup of Nations
Cameroun





























