Hull har fået en flot start på sæsonen i Premier League.
Oprykkerne er noteret for syv point efter de første tre kampe, og de har endnu ikke lukket et mål ind.
Lørdag aften spillede de 0-0 mod Aston Villa, og cheftræner Sergej Jakirovic blev foreholdt, hvad ambitionen for resten af sæsonen er.
- Måske at kæmpe med om en Champions League-plads? Nej, selvfølgelig er det for tidligt, siger Hull-træneren til BBC og fortsætter:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vores mål er at samle point så hurtigt som muligt. Jeg tror, vi skal op omkring 38-40 point, så målet er at nå det antal point så hurtigt som muligt.
Hull vandt i første runde 2-0 over Manchester United, inden de i sidste weekend slog Coventry 1-0.
Næste opgave for Tigrene i Premier League er på næste lørdag, når de gæster Chelsea.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Hull
Premier League
























