- Som kvinde skal man ikke være bange for at blive ledet af en mand.
Sådan skrev Javier ‘’Chicharito’’ Hernández blandt andet på TikTok tidligere denne uge, mens han også påstod, at kvinder ‘’fejler’’ og ‘’udrydder maskuliniteten’’.
Kommentarerne har mødt stod modstand i hjemlandet, Mexico, hvor ingen ringere end den mexicanske præsident, Claudia Sheinbaum, blandt andre har reageret.
- Chicharito er en virkelig god fodboldspiller, men når det kommer til hans holdning til kvinder, har han stadig meget at lære, lød det fra Sheinbaum ifølge BBC.
Nu har Chicharito selv disket op med en undskyldning på Instagram.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg fortryder virkelig den forvirring eller det ubehag, mine seneste udtalelser har medført, skriver Chicharito blandt andet.
Ydermere påpeger han, at det aldrig var meningen af støde nogen eller gøre forskel på kønnene. Du kan se hele opslaget, som godt nok er på spansk, nederst i denne artikel.
Chicharitos arbejdsgiver, Chivas, har meldt ud, at man tager afstand til angriberens kommentarer, som ikke er i tråd med klubbens værdier.
Den tidligere Manchester United-profil har modtaget en bøde fra det mexicanske fodboldforbund, mens han også er blevet advaret om ikke at gentage en lignende opførsel.

CD Guadalajara
Liga MX



































