Oliver Abildgaard er ny mand i Celtic, og danskeren bidrager med mange brugbare kompetencer til holdet - blandt andet sin fysik.
Netop Abildgaards størrelse er tiltrængt, mener cheftræner Ange Postecoglou, som har en kæk kommentar i ærmet, da han skal beskrive danskeren.
- For det første er det ikke nogen hemmelighed, at han bringer lidt størrelse ind på holdet. De fleste på vores hold ville få svært ved at komme med i forlystelserne i Disneyland, siger Ange Postecoglou.
- Men det handlede ikke kun om at få en stor krop ind. Jeg kan godt lide den måde, han spiller på. Han er effektiv fremadrettet, men han kan også agere skjold for holdet.
- Vores andre midtbanespillere har ikke samme egenskaber, men der er et fællestræk for dem alle i, at de passer til den måde, vi vil spille fodbold på.
Oliver Abildgaard er i første omgang taget til Celtic på en etårig lejeaftale fra Rubin Kazan.

Celtic
Premiership


































