2024-10-01 06:39:53

Balotelli meldes på vej til spansk Primera-klub

CF Intercity, der har sin daglige gang i Spaniens tredjebedste fodboldrække, er ifølge AS i fremskreden dialog med Mario Balotelli. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera Federacion - 7. runde

FT

INT

1 - 1

YEC

Mario Balotelli kan være på vej til spansk fodbold. 

Nærmere bestemt CF Intercity i Primera Federacion, der er nationens tredjebedste fodboldrække. 

Ifølge flere spanske medier - heriblandt Cope Alicante og AS - er Intercity i fremskreden dialog med den 34-årige angriber, der har stået uden klub, siden han forlod Adana Demirspor ved udgangen af juni. 

Den spanske klub, der har hjemme nær Alicante, har efter sigende et stort ønske om at forstærke sig i det forreste geled, og det er i den forbindelse, at muligheden for at hente Balotelli er dukket op. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Segunda B -Balotelli meldes på vej til spansk Primera-klub
Foto: Philippe Laurenson/Reuters/Ritzau Scanpix

Og parterne skulle altså være tæt på at nå til enighed, selv om en aftale endnu ikke er hus, skriver AS. 

Mediet påpeger desuden, at Intercity først har plads til at registrere Balotelli fra januar. Det er dog ikke utænkeligt, at han starter sin hverdag i klubben op inden det med henblik på at komme i form, lyder det. 

Ender Balotelli i Intercity, vil det være første gang i hans efterhånden lange karriere, at han tørner ud for en klub i Spanien.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primera Federacion - 7. runde

FT

INT

1 - 1

YEC

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce