De høje temperaturer ved klub-VM har været et kæmpe samtaleemne under turneringen, og nu italesætter Chelsea-stjernen Enzo Fernandez også varmen i USA.
London-klubben møder PSG i finalen på søndag, og det er forud for det brag, argentineren har givet sin mening til kende.
- Varmen er utrolig. Forleden dag følte jeg mig lidt svimmel og måtte sætte mig ned.
- Det er virkelig farligt at spille i de her temperaturer, og det er selvfølgelig ikke det samme for dem, der kommer for at se på og nyde det og for dem, der ser med derhjemme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke det samme tempo, og det sænker alt, siger Fernandez ifølge L'Equipe.
Søndagens finale på MetLife Stadium i New Jersey spilles klokken 15 lokal tid, og på det tidspunkt forventes temperaturen at overstige 31 grader.
Klub-VM har på grund af varmen været præget af en hel del vandpauser, og det kan meget vel blive tilfældet igen, når VM afvikles om et år i USA, Mexico og Canada.

Chelsea
VM for klubhold


































