Flaget hænger på halvt på Vestegnen denne tirsdag.
Den tidligere Brøndby IF-stjerne Ole Bjur er gået bort i en alder af 57 år, efter at han tabte kampen til kræften.
Bjur spillede i 1990'erne for Brøndby IF, som dengang var flagskibet i dansk fodbold og leverede store resultater i den hjemlige liga samt europæiske turneringer.
I Brøndby IF er man da også i sorg over, at Ole Bjur nu har forladt os.
- Han var Brøndby-spiller i mere end et årti, blev kåret til klubbens bedste spiller, vandt mesterskaber og pokaltitler, spillede for det danske landshold og vendte senere tilbage som sportschef.
- Ole Bjur efterlader sig dermed et stort og uudsletteligt aftryk på Brøndby IF's historie, skriver de blågule på sin hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ole Bjur nåede i alt at spille 384 kampe for Brøndby IF og vandt tre mesterskaber samt to pokaltitler.
Desuden banede Ole Bjurs fodboldkvaliteter også vejen til det danske landshold, hvor han tre gange optrådte i rødt og hvidt. Her blev han endda matchvinder i sin debut mod Sverige i 1996.
Dødsfaldet er kommet som et chok for mange, som kendte Ole Bjur.
Det er med stor sorg, at Brøndby IF i dag har modtaget beskeden om, at Ole Bjur er gået bort i en alder af 57 år.Ole Bjur efterlader sig et uudsletteligt aftryk på Brøndby IF's historie.Vores allervarmeste tanker går til Ole Bjurs familie og nærmeste i denne svære tid.Æret… pic.twitter.com/LujNgfhXVi
— Brøndby IF (@BrondbyIF) August 25, 2026

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

























