Chelsea-manager Enzo Maresca er ikke bange for at give unge, talentfulde spillere en chance på den store scene.
Men efter 1-3-nederlaget til Leeds fortryder Maresca, at han alligevel ikke havde modet til at bringe den unge engelske fodboldspiller Josh Acheampong ind i startopstillingen.
Det var en strategisk fejl, udtaler han fredag på et pressemøde forud for udebanekampen mod Bournemouth.
- En af de ting, jeg fortryder efter kampen, er, at jeg ikke spillede med Josh (Acheampong, red.), siger han til BBC og fortsætter:
- Grunden til, at vi spillede med Trevoh (Chalobah, red.), Benoit (Badiashille, red.) og Tosin (Adarabioto, red.), var, at der kom lange bolde til deres angribere, men selv da mistede vi de fleste af dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi taler altid om erfaring, når vi taber point, men når vi slog Barcelona og spillede uafgjort mod Arsenal, taler ingen om erfarne spillere. Det var ikke grunden.
- Hvem var den mest erfarne spiller for os i ugen? Tosin. Spillede han godt? Så det handler ikke om erfaring.
Acheampong er et produkt af klubbens egen talentafdeling, og han er noteret for 10 kampe i denne sæson.


Chelsea
Premier League







































