Mykhailo Mudryk var i starten af august tilbage i aktion for Chelsea.
Ukraineren gik 615 dage uden spilletid, da han har siddet ude med karantæne grundet en en positiv test for det forbudte stof meldonium.
Nu er kantspilleren tilbage, og det er han selvsagt glad for.
- Jeg har det godt. Jeg har det fantastisk. Jeg er taknemmelig for at være tilbage på banen. Det var sådan en dejlig følelse at se alle igen. Det var en varm velkomst, jeg fik.
- Jeg vil sige, at det har føltes som pre-season i 18 måneder. Jeg har trænet, og jeg har trænet hårdt. Jeg gav ikke op, og jeg prøvede bare at arbejde så hårdt som muligt.
- Jeg knoklede seks dage om ugen med ordentlig restitution, med ordentlig søvnplan, mad, alt. Alt var det samme, bare to sessioner om dagen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Målet var at komme tilbage og vise mig selv frem igen i fodboldverdenen. Det var min mission, og jeg vidste, hvad jeg skulle gøre for at opnå det. Kun gennem hårdt arbejde kan man opnå noget, siger han til Chelseas kanaler.
I maj 2025 rejste FA tiltale mod ukraineren, og sidenhen blev han tildelt en fireårig karantæne. Denne dom appellerede Mudryk til CAS.
Siden da er der blevet ændret i antidopingreglerne, hvilket betyder, at den dosis, som Mudryk havde i kroppen, ikke var nok til at overtræde reglerne, som de ser ud nu.
Mudryk skiftede til Chelsea fra Shakthar Donetsk i januar 2023 og nåede inden sin suspension at spille 73 kampe og score 10 mål for den engelske klub.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Gør Premier League endnu sjovere
Har du styr på Premier Leagues stjerner, startopstillinger og overraskelser?
I Premier Manager sammensætter du dit eget managerhold, konkurrerer mod venner og kollegaer – og får noget på spil i hver eneste kamp.
Sæt dit hold i dag og kæmp om håneretten, når spillet starter 21. august 2026.

Chelsea
Premier League






















